|
Læs lidt om vore materialer her: 1. Alpaca-uld 2. Huayruro frø 3. Koskind 4. Koral 5. Krokodilleskind 6. Lava 7. Pyrit 8. Slangeskind 9. Tagua 10. Turkis
KOSKIND: En stor del af vores varer er lavet af koskind med hår i mange farver, mønstre og animal print, som ses på billedet. Skindene er af høj kvalitet og har høj slidstyrke. Vi køber altid hele skind så det er muligt at få forskellige produkter fremstillet af samme skind.
Koskind med hår farvede, sort/hvide og animal print
SLANGESKIND: Slangeskind i mange farver giver produkterne et eksotisk udtryk, her ses nogle af dem: Slangeskind i mange farver, vi arbejder med python og water snake.
KROKODILLESKIND: Krokodilleskindene er af forskellig typer, her en hel hale, som er meget kraftig, men af en så god garvning at skindet bliver meget smidigt, samt skind fra andre steder på krokodillen, som i sig selv er blødt men stærkt. Alle skind er EU-godkendt og med certificat, samt produceret under kontrolerede forhold.
AMAZONAS MATERIALER: De mange forskellige naturmaterialer importerer vi direkte fra Amazonas i Peru, en del er specielle frø med deres helt egen historie og nødder af en helt særlig kvalitet.
Huayruro frø
Huayruro er frø der fjerner sorg og tiltrækker lykke. To magiske kræfter, som de gamle peruvianere henførte til frø af huayruro, fra de tropiske skove i Peru. De helt røde(hun) eller rød og sort (han), folk bliver ved med at tro, at det fjerner den negative energi og de onde ånder. Derfor anvendes frøene i halskæder og personlige løfter/hilsener om at tiltrække den gode lykke. Huayruro blev også brugt i Andes forfædrenes ritualer og disse er praktiseret op til i dag, samt i gaver til Apus, åndernes forfædre, der bor inde i bjergene.
Tagua Tagua er nødden fra elfenbenspalme, som er meget hård og derfor anvendelig til smykker. Nødden bruges meget både i den naturlige farve og i de mange forskellige glade farver. Elfanbenspalmen vokser i Amazonas og bruges der til de mange flotte smykker.
HALVÆDELSTENE M.M.: En stor del af vores sten til smykker importerer vi direkte fra miner i Arizona USA, vi har bl.a. valgt nogle lidt sjældne sten som ikke er set så meget i Danmark.
Turkis Mohave grøn turkis Mohave lilla turkis Her en almindelig blå turkis fra Arizonas USA, også kaldet Sleeping Beauty, som bruges til at fremstille både den grønne og lilla turkis. Den varmebehandles og tilsættes lidt farve, hvorefter den slibes til forskellige former. Ren turkis er en meget porøs og hullet sten og kan ikke bruges til smykker, derfor er man nødt til at "stabilisere" den, d.v.s. man tilsætter bl.a. porcelænlignende materiale for at gøre den holdbar. Det er under denne proces at man tilsætter farve og nogle gange bronce.
Rainbow Calsilica Nogle siger denne sten er fra Chihuahua i Mexico og blev brugt af mayaerne som en meget dekorativ smykkesten, men det hersker der tvivl om. Materialet i stenen er en blanding af calcit og pulveriseret carbonate sten.
Ruby Zoisite
Ruby zoisite findes for foden af Kilimanjaro og er en smuk sten med en blanding af grøn og lilla farve. Zoisite er opkaldt efter Siegmund Zois, Baron von Edelstein, der var en østrigsk videnskabsmand, som finansierede mineral-indsamlings ekspeditioner
.Pyrit
Pyrit er et mineral, det kaldes også ræveguld eller narreguld. Det findes over hele jorden og forekommer oftes som korn i andre bjergarter, men også som store kubistiske krystaller på optil 1 meter i diameter. Pyrit brydes mange steder på grund af sit indhold af bl.a. guld og kobber. Pyrit siges at symbolisere solens varme og dens evige tilstedeværelse.
Lava
Lava er som bekemdt opstået ved vulkanudbrud og bliver i afkølet tilstand en af de hårdeste sten der findes, måske er det netop derfor, at den siges at give styrke, stabilitet og beslutsomhed, ikke dårlige egenskaber at fremme.
Koral
Æble koral Sort koral Der findes mange forskellige slags koral, nogle mere sjældne end andre. Mange er porøse og må for at kunne bruges til smykker stabiliseres med andet materiale, hvilket æbelkoral er et eksempel på. Sort koral er "rødder" fra dybt vand og findes kun få steder på jorden, bla i det caribiske hav og Indonesien. De er nærmest hvide når man finder dem, de skrabes og frem kommer det sorte som kaldes skellettet. Sort koral er soft- blødt i modsætning til de fleste røde som er hårde.
ALPACA-ULD
Alpaca-uld er en af de fineste uldtyper i verden og et meget miljøvenligt produkt. Den har en fantastisk isoleringsevne, idet konstruktionen af strukturen og fibrene, som indeholder mikroskopiske luftbobler, giver en super isolation mod kulde, et must i Perus Andelsbjerge, hvor ulden kommer fra. Den blødeste og fineste af alle uld er baby alpacaen, som er fra den første gang alpacaen bliver klippet. Ulden er også kendt for ikke at give allergi, selv hvis man ellers er allergisk overfor uld, den indeholder nemlig ingen lanolin, den mest typiske grund til allergi. Derudover er ulden i modsætning til mange andre uldtyper et meget blødt materiale, som gør det muligt at bære den direkte på huden uden gener derved, den føles blød, smidig og super varm og er samtidig en meget holdbar og stærk uld. Se en lille video her: Alpaca
|
|
|
|
|